Mit sprog udvikler sig rigtig meget for tiden. Lige for øjeblikket siger jeg ofte:

En dag sagde far til mig at jeg skulle spise mine grøntsager så jeg kunne blive stærk som en bjørn. Så måtte jeg rette ham "nej, nej far, det hedder stærk som onkel Jørn".

Jeg havde også en alvorlig snak med mor om at store piger opfører sig ordentligt. Hvorefter jeg går ind til far og siger "nu er jeg en stor pige, jeg er vokset op til en tjørnehæk - ligesom i tornerose".

Der er sket så utrolig meget med mit sprog her efter at jeg er kommet i børnehave. Alt er gået fra at være "nej, nej" til at være "perfekt". Et helt nyt ord som jeg har lært i børnehaven. Det er jo dejligt positivt. Men jeg er også blevet en lille bisse som konstant skal prøve grænser og som siger frække ord. Af og til er jeg så kvik at jeg kan rette Far og Mor. F.eks. kalder mor nogle gange Babe for Bella og det er jo helt forkert. Babe er onkel og tantes nye hund - og Bella er den gamle hund. Det kan da ikke være så svært at huske - vel Mor. Det er det samme med naboens hund - eller navnene på børnene nede i børnehaven.

Jeg vil gerne have en søgerøver i min saftevand. Der gik lidt før mor fandt ud af at det var et sugerør og ikke en sørøver som jeg gerne ville have

Av for hulen-mand eller Nå for hulen-mand (man er vel københavner)

Nå nå (og ser meget eftertænksom ud)

Bare rolig.....det går nok

Man skal børste sine tænder ellers kommer Kaj og Magnus - og de er ikke rare at få besøg af det har jeg selv læst i en bog jeg har fået af Farmor (Far og Mor kalder dem godt nok for Karius og Baktus)

Mand med hestehale på kan ikke finde bæver. Vi har været en tur ude hos Morfar og Bedste hvor jeg har set et naturpogram med en mandelig biolog med hestehale som var ude og undersøge bæverens færden - men bæveren var ikke sådan lige til at få færden af.